Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores hjemmeside og til at indhente besøgsstatistik. Ved at klikke videre accepterer du brugen af disse cookies som beskrevet i vores Cookiepolitik

NYHEDER


Boel Denmark udnævnt som Børsen Gazelle 2021

Boel Denmark er blevet udnævnt som Gazelle virksomhed 2021. Vi glædes over denne nylige titel og sender en særlig tak til gode medarbejdere, kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere.

At få titlen som Børsen Gazelle er en præstation ud over det sædvanlige, men at blive det i 2021 efter Coronakrisen ramte i 2020, er noget helt særligt. Der har været mange bump på vejen med hjemsendelser, prisstigninger i ét væk og lange leveringstider, så at vi alligevel har opnået denne titel, gør os stolte. Vi løfter i flok og vi sender en særlig tak ud til vores kunder, for deres store tålmodighed og forståelse for situationen.

At opnå titlen som Børsen Gazelle kræver noget særligt. Hos Børsen tror man på at et stærkt erhvervsliv er afgørende for fremtiden, og derfor hyldes de virksomheder der gør det særligt godt med titlen som Gazelle virksomhed. Gazellerne viser vejen frem for dansk erhvervsliv, og er en vigtig del af samfundets motor. Kriteriet for at blive Gazelle virksomhed er klart og ambitiøst, og det kræver hårdt arbejde at blive blandt disse.

Man vurderes ud fra 6 kriterier, som skal opfyldes for at komme i betragtning som Gazelle: Nettoomsætning / bruttoresultat, Regnskabsperiode, Krav til virksomhedsform, Sammenlignelighed, Driftsresultat og Vækst. Læs evt. mere om de 6 kriterier her.

Hvert år kårer man de gazeller, som har formået at skabe den største vækst af alle årets Gazeller. Se mere
 her Børsen Gazelle hjemmeside.



Miljø og bæredygtighed - Grøn omstilling

Som forhandler af bl.a. møbler, inventar, legepladsudstyr mv. til både private og offentlige instanser, er vores største fokusområder i udvælgelsen af produkter kvalitet og sikkerhed. Derudover vægter vi miljø og bæredygtighed højt, og er altid på udkig efter nye og mere miljørigtige produkter at tilbyde på shoppen. Som en del af den grønne omstilling tilbyder vi allerede nu, et bredt udvalg af certificerede produkter.

Af certifikater / miljø-mærker visse produkter er mærket med, kan nævnes:

  • Oeko-Tex-mærket - Tiltro til tekstiler
  • Svanemærket - Miljøcertificering med fokus på minimum miljøbelastning og produktets livscyklus 
  • Greenguard - Miljømærke som bl.a. hjælper til at identificere sundere produkter med lavt kemikalie indhold.
  • FSC-mærket for bæredygtigt træ (ansvarligt skovbrug) *
  • PEFC-certifikatet for ansvarligt skovbrug *

    * Både FSC og PEFC ordningen har til formål at sikre:
  • Skovmiljøet: Klima, dyr og planter (skoven skal som minimum kunne reproducere sig selv).
  • At de mennesker der arbejder i og lever i og af skoven: Rettigheder, sikkerhed, sundhed. 
  • Økonomien: Træet handles på normale markedsforhold


Af andre certifikater / mærker kan nævnes:

  • VAREFAKTA mærket som fortæller at produktet markedsføres og sælges i overensstemmelse med gældende national lovgivning samt EU-lovgivning
  • MÖBEL FAKTA mærket som fortæller at produktet lever op til internationale standarder i forhold til kvalitet, miljø og socialt ansvar. 
  • ISO'er - Den internationale organisation for standardisering
  • TÛV- certifikatet - Tysk certifikation der viser at produktet lever op til det tyske instituts krav til kvalitet og sikkerhed.

I forlængelse af både miljø, kvalitet og sikkerheds-aspektet har vi også stor fokus på at udvælge nye produkter til shoppen der er PVC-fri og fri for phthalater, lavet i slidstærke og brandhæmmende stoffer osv. 

Se mere under de pågældende produkter.